Der er særdeles gode muligheder for fiskeri. På campingpladsen kan der købes fiskekort til Grindsted Sportsfiskerforenings åer, som giver ret til fiskeri i Grindsted Å, Omme Å, Grene Å og Ansager Å. Man kan ligeledes på campingpladsen købe fiskekort til Mølby – Eg Fiskeriforenings Å-system. Desuden er der gode muligheder for at fiske i 3 ” Put and take ” søer i Grindsted området
Lyng Bowl er en ny og spændende bowlinghal, der er placeret nabo til campingpladsen. Man kan sammen med venner og andre campister hygge sig i bowlinghallens steakhouse med bøf/ben & bowl.
Grindsted Go-kart bane er placeret i umiddelbar nærhed af campingpladsen. Her kan man leje en go-kart og afprøve sine kørefærdigheder.
Grindsted Svømmehal er nybygget og indeholder voksen-, børne- og babybassin. Der er 1meter og 3 meter vipper. Der er mulighed for sol, sauna og tyrkisk bad. Billetter til svømmehallen kan med fordel købes på campingpladsen.
I umiddelbar nærhed af campingpladsen finder du masser af muligheder for sportsaktiviteter, idet alt findes i umiddelbar nærhed af campingpladsen. a) Fodboldbaner b) Håndboldbaner c) Minigolf på selve campingpladsen d) Tennis e) Petanque f) Beachvolley g) Rideskole h) Gyttegård Golfklub i) Aquility bane
På tivolipladsen i umiddelbar nærhed af campingpladsen er der året igennem besøg af diverse tivolier og af vore i Danmark kendte cirkuser.
Årligt tilbagevendende begivenheder Der er en lang række årligt tilbagevendende begivenheder i Grindstedområdet, hvor Grindsted Camping giver mulighed for overnatning.
1. Stjernetour de Grindsted Et årligt cykkelløb 1. Lørdag i maj med deltagelse af ca. 1500 deltagere fra ind- og udland.
2. Engsøløbet Dette løb er et motionsløb om vor smukke Engsø. Løbet afholdes hvert år a i slutningen af maj. Der er ca. 1500 deltagere i løbet.
3. Musik i Gryden Musikfestival med kendte bands første lørdag i august.
Grindsted Museum har en fantastisk samling ( ” Besættelsessamlingen ” ) fra 2. Verdenskrig. Samlingen viser livsvilkårene under krigen for den danske befolkning og det er den næststørste samling af sin art i Danmark. Museumsgården ” Karensminde ” viser hvorledes man levede på en jysk bondegård i perioden 1910-1930. Året igennem er der demonstrationer af, hvorledes man f.eks. såede og høstede i den pågældende tidsperiode. Mange af aktiviteterne er således at publikum også kan deltage i arbejdet.